CSR

CSR

Institut for Eksistens ønsker at støtte sociale tilbud i vores samfund. Derfor vælger vi at få nogle af de produkter, vi bruger i vores sortiment, produceret af dagstilbud til funktionshæmmede.

Røde Kors er verdens største neutrale hjælpeorganisation, som gennem de sidste 150 år har hjulpet i dagligdagen og under katastrofer. Nørkleaktiviteten i Røde Kors syr, strikker og hækler ting til støtte til internationale formål. Nørklerne fremstiller Fie & Fabian, som er grævlingedukkerne i vores Samtalekuffert™

Center for Døve (CFD) er et socialpædagogisk tilbud til funktionshæmmede døve, stærkt hørehæmmede og døvblinde, der har behov for tilbud og arbejde i dagtimerne. CFD fremstiller vores Minderuller, som vi er meget stolte af. Minderuller bruges i vores RIP (Real Important Program) æskekoncept.

Blindecenter Bredegaard (BB) er et højt specialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagtseende voksne mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. BB fremstiller vores smukke kister, der indgår i Samtalekufferten™.

Rito er en garnwebshop, som støtter vores projekt Samtalekufferten™ med at hjælpe voksne med at tale med børn om døden. Rito.dk sørger for at samle og sende vores hæklekits til dukkerne Fie & Fabian ud til Røde Kors’ Nørklere, som mod donation til Røde Kors (fra os), leverer nævnte dukker til os.

BÆREDYGTIGHED

Institut for Eksistens foretrækker leverandører, der har fokus på at bidrage til et bæredygtigt samfund.

Mrs Mom er en dansk blogger fra Odense, der i økologisk bomuld har udviklet hækleopskriften til Fie og Fabian, et grævlinge-søskendepar, der indgår i Samtalekufferten™

Primaveras produkter indgår i vores Velvære pakker (som er en del af Omsorgskufferterne™), fordi virksomheden bag er en etisk og bæredygtig producent. Produkterne er økologiske, og de æteriske olier produceres så nænsomt, at de aktive stoffer bevares. Planterne kommer fra bæredygtige kilder, og samling af vilde planter sker ud fra respekt for lokalsamfund og deres traditionelle medicinske traditioner. Produkterne er ikke testet på dyr.

Weledas produkter indgår også i Omsorgskufferterne™ Original og Særlige behov. Weleda har de sidste 90 år taget hensyn til miljøet via de antroposofiske ideer, som indgår i produktionen af Weledas produkter. Weleda har tradition for bæredygtige indkøb og etisk forretningspraksis bl.a. gennem fair aflønning. Produkterne er økologiske og biodynamiske. Produkterne er ikke testet på dyr.

Så vidt det er muligt, bruger vi som minimum kun Svanemærket kontormaterialer.