Musik og foredrag

Rejsen til sjælens tone

Et musikalsk foredrag om det at miste: Hør om Trine Geltzers rejse fra at være professionel klassisk fløjtenist til intuitiv fløjtebehandler.
•    Hendes erfaringer fra Hospice, Det Palliative Team, plejecentre m.m.
•    Hvordan hendes musik virker forløsende på bl.a. sorg, smerter, uro hos demente og i stedet skaber glæde og livskvalitet
•    Hvordan hun selv fandt vejen hjem til sig selv, udviklede det til Sjælens tone, og på den måde hjælper andre mennesker med musik

Ind i mellem det talte spiller Trine på sin fløjte, og det hele slutter af med en hjerterejse, så tilhørerne går hjem med ro i sindet, ny energi og glæde.

Trine Geltzer er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium med videregående musikstudier i Berlin. Derudover har Trine en sundhedsfaglig grunduddannelse, med kurser i traumer, stress, mindfulness, healing, etik, moral mm. Trine mistede sin lille datter, da barslen netop var slut. Hun prøvede at arbejde sig væk fra sorgen, men det blev musikken, der endelig hjalp hende videre. I dag hjælper Trine uhelbredeligt syge og folk i sorg ved at spille musik direkte fra hjertet.

Sorg er kærlighed uden modtager
Trine Geltzer fortæller om sin egen store sorg, hvordan bl.a. musikken har hjulpet hende, og hvilke positive ændringer sorgen har medført. For med tiden kan sorgen nemlig føre os ad nye spændende veje, hvis vi altså tør.
Musik er – udover terapi – et godt redskab til sorgarbejdet:

•    Den kan åbne op for følelserne uden man behøver sætte ord på
•    Den kan hjælpe med at vende de negative tankemønstre
•    Den kan få os ind i den store forløsende gråd, som er så vigtig for at komme videre med livet

Musik har positiv indvirkning
Videnskabelige undersøgelser viser, at musik har en positiv indvirkning på smerter, stress, angst og søvnforstyrrelser. Alt sammen noget, vi bliver ramt af, når vi mister en, vi elsker.

Trine spiller små stykker stemningsfuld musik imellem det talte og slutter af med en hjerterejse, som forløser sorgen på en blid og nænsom måde. Alle kan være med og går forhåbentligt hjem med tanken om, at livet – på trods af alt – stadig er smukt.

Pris: 4.500 kr. + transport.