Film og foredrag

Foredrag om filmen “Fra tid til anden” af Signe Visnek

Med udgangspunkt i en 12 minutters kunstfilm, der i billeder og musik viser en afsked og en død, inviterer Signe Visnek efterfølgende til samtale om døden.

·   Hvordan forholder vi os til døden? Hvad gør det ved os, når vi står overfor at miste dem, vi holder af?

·   Kan døden være en smuk proces, kan afskeden? Hvad med angsten og sorgen?

·   Hvordan skaber man de bedste rammer for det, der er lige så naturligt som at blive født?

·   Hvordan taler man om døden, et emne som i vores samfund kan være forbundet med tabu og berøringsangst?

Signe Visnek er fotograf, billedkunster samt foredragsholder og vil i foredraget fortælle om sine egne erfaringer og via det kunstneriske billedsprog åbne op for fælles refleksion.

Dialog med deltagerne forventes.
Varighed: 75 minutter. Pris: 4.500,- kr. + transport.